nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Koteletter med sennepspanering

400-450 g kartofler
2 tsk olivenolie

15-20 tørrede svesker
1½ dl vand
1 spsk sukker
1 rødløg
½ spsk flydende margarine
1 æble
1 knsp timian
1 tsk citronsaft
½ dl kaffefløde

2 (nakke)koteletter
½ spsk Dijon sennep
1 spsk taffel sennep
½ tsk estragon
½ dl rasp
½ spsk flydende margarine

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i 1 cm skiver som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles på et stykke bagepapir på en plade, drysses med salt og stilles i ovnen ved 200° i 30 minutter, hvorefter skiverne vendes og står yderligere 10-15 minutter.

Sveskerne halveres og koges 10 minutter i vand med sukker. Løg i halve skiver svitses 5 minutter i margarine. Skrællet æble i tynde både, de kogte svesker, timian, citronsaft og 2 spsk kogevand fra sveskerne tilsættes og koges sammen i 5 minutter inden fløde hældes ved og koges med et øjeblik.

Sennep røres sammen, koteletterne smøres med blandingen, drysses med estragon, salt og peber, vendes i rasp og steges i margarine 7-8 minutter på hver side.

kot xsvin ovnstegte kartoffelskiver sveske-æble kompot
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.759 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 45 g 20%
Kulhydrat 96 g 44%
Fedt 36 g 36%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin174.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.