nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Mørbrad med ratatouille

½ svinemørbrad
½ spsk flydende margarine
¼ tsk oregano
1½ dl hønsebouillon
½ dl kaffefløde
1½ spsk majsstivelse

1 løg
1 tsk olivenolie
1 fed hvidløg
½ dåse hakkede tomater
2 spsk tomatkoncentrat

½ rød peberfrugt
1 squash
½ aubergine
2 tsk olivenolie

Mørbraden brunes i margarine i en gryde og drysses med oregano, salt og peber. Bouillon tilsættes og kødet steges under låg ved svag varme i 18-20 minutter. Vendes når halvdelen af stegetiden er gået. Kødet tages op og hviler 10 minutter indet det skæres i skiver.

Stegeskyen bringes i kog, og kaffefløde udrørt med majsstivelse tilsættes og koges et par minutter inden sovsen smages til med salt og peber.

Hakket løg svitses i olivenolie i en gryde. Presset hvidløg, hakkede tomater og tomatkoncentrat tilsættes og sovsen koges under låg i 20 minutter.

Peberfrugt, squash og aubergine i terninger svitses 10-15 minutter i olivenolie i en anden gryde, blandes med sovsen og smages til med salt og peber.

mbr xsvin ratatouille
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.970 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 38 g 33%
Kulhydrat 32 g 28%
Fedt 20 g 39%
Alkohol 0 g 0%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse hakkede tomater.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin184.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.