nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Hamburger koteletter med pestogrønsager

350 g kartofler
¼ løg
2 bg past. helæg
1 spsk majsstivelse
½ spsk olivenolie

1 porre
125 g champignon
½ squash
½ spsk olivenolie
2 spsk rød pesto
8 cherrytomater

2 skiver hamburgerryg
1 tsk flydende margarine

Kartoflerne rives groft, væden trykkes af, og de kommes i en skål sammen med løg i tynde kvarte skiver, salt og peber. Æg piskes med majsstivelse og røres med kartoflerne. Olivenolie varmes på panden, kartoflerne fordeles i et jævnt lag, trykkes sammen med en paletkniv, og steges 10 minutter på hver side. Vendes nemmest ved hjælp af et grydelåg.

Porre, champignon og squash i skiver svitses 5 minutter i olivenolie. Pesto og halve cherrytomater tilsættes og svitses yderligere 2-3 minutter, hvorefter grønsagerne krydres med salt og peber.

Hamburger koteletterne steges i margarine 2 minutter på hver side.

ham xsvin kartoffelpandekage
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.734 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 38 g 24%
Kulhydrat 54 g 33%
Fedt 31 g 43%
Alkohol 0 g 0%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende 125 g champignon.

Et åbent glas pesto kan ikke holde særlig længe i køleskabet. I stedet kan man gemme pestoen ved at fryse den i en isterning bakke.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin185.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.