nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Svinekød i sursød sovs

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

2 (nakke)koteletter
½ spsk flydende margarine

1 løg
½ spsk olivenolie
2 dl grønsagsbouillon
2 spsk balsamicoeddike
1 spsk akaciehonning
2 spsk tomatpuré
¼ dl ananassaft
1 spsk majsstivelse

½ grøn peberfrugt
¼ rød peberfrugt
1-2 gulerødder
2 tsk olivenolie
4 skiver ananas fra dåse

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Koteletterne steges i margarine 4-5 minutter på hver side, krydres med salt og peber og skæres i 1-2 cm terninger.

Hakket løg svitses et par minutter i olivenolie i en gryde. Bouillon, eddike, honning og tomatpuré tilsættes og bringes i kog, hvorefter ananassaft udrørt med majsstivelse hældes i og koges et øjeblik.

Peberfrugter i strimler og gulerod i tynde skiver svitses 5 minutter i olivenolie i en sauterpande inden sovs, kødstykker og ananas skåret i 2 cm stykker tilsættes og varmes igennem.

kot xsvin
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.534 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 43 g 21%
Kulhydrat 88 g 43%
Fedt 34 g 36%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin187.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.