nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Gryderet med tomater

250 g skinkesmåkød
1/2 spsk hvedemel
1/2 spsk flydende margarine
1 dåse hele tomater
1/2 løg
1 fed hvidløg
125 g champignon
1 tsk oregano

1½ dl bulgur
2¼ dl vand
¼ tsk salt

½ squash
1 tsk olivenolie
100 g frosne ærter

Kødet vendes i mel og brunes i margarine i en gryde. Dåsetomaterne skæres over et par gange og kommes i gryden sammen med væden. Hakket løg og hvidløg, champignon i skiver, oregano, salt og peber tilsættes, og retten koges ved svag varme i 30 minutter.

Bulgur skylles godt, kommes i kogende vand med salt og koges 10 minutter ved svag varme.

Squash skæres i 1 cm tykke skiver, drysses med salt og trækker 15-20 minutter, hvorefter skiverne aftørres, skæres i kvarte og svitses i olivenolie 6-7 minutter ved god varme. Ærterne tilsættes og varmes et øjeblik.

sma xsvin
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.161 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 34 g 27%
Kulhydrat 63 g 50%
Fedt 13 g 23%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin189.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.